• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Støt Lolland-Falster Lovestorm
  • Erhverv
  • Kalender
  • Om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt

Lolland-Falster Lovestorm

Vi elsker Lolland-Falster

  • Forside
  • Nyheder
  • Om Lolland-Falster
  • Kalender
  • Vær med!
  • Erhverv og samarbejde
  • Facebook og SoMe

Godt nytår fra bestyrelsen

31. december 2021 By Kirsten Sydendal

Godt nytår til alle

Det smukke syn nedenfor modtog Iben Kiilerich Krog fra et par veninder, og hun lagde det i august ud i Lovestormgruppen.

Billedet endte med at blive det mest populære foto i gruppen i 2021. En pilot skrev efterfølgende at dette syn i mange år var signal til at tyngdekraften skulle have lov til at virke på vej mod landingsbanen i Kastrup Lufthavn. Wow!

Vi er også ved at lande nu, for rejsen for 2021 ender. De mest optimistiske af os troede at vi blev fri for Coronaen, men sådan skulle det ikke gå. Vi havde en god sommer hvor det meste af samfundet åbnede igen, men hverdagen har en stor del af året stadig været præget af afstand, håndsprit og restriktioner, og det har været svært at planlægge.

Vi har i 2021 med glæde bemærket at mange fortsat taler om lige præcis det vi gør: I de lokale medier har vi i årets løb set mange interviews og overskrifter fra lokale erhvervsledere og politikere som understreger at vi skal blive bedre til at fortælle de gode historier. I Lolland-Falster Lovestorm ligger vi i hvert fald ikke på den lade side hvad det angår! Vi er glade for at det vi laver, er noget som efterspørges.

Events i 2021
I Lolland-Falster Lovestorm måtte vi sætte mange af de events på hold som vi gerne havde gennemført. Men meget skete alligevel: Vi fik afholdt et SPIR-arrangement i samarbejde med SPIR København og The Green House i Maribo. Vi har været synlige ved flere events, fx Maribo Craft Days, Madens Folkemøde og kommunernes velkomstmøder. I november holdt vi sammen med bibliotekerne og ungerådene i de to kommuner ”Mit Første Demokratimøde” for mere end 250 unge på Engestofte Gods for at engagere dem i det forestående regions- og byrådsvalg. Det var et meget vellykket arrangement, og vi takker vores samarbejdspartnere for et velafviklet arrangement der også fik landsdækkende presseomtale.

Årsdag i april
Ved vores årsdag i april hejste vi et nyt Lovestormflag i Rødbyhavn, og vi havde succes med ”Virtuelt Forsamlingshus”, hvor vi mødtes online og talte om forskellige nye initiativer på Lolland-Falster.

35.000 medlemmer
Lolland-Falster Lovestorm-gruppen voksede med ca. 3000 nye medlemmer i 2021 og har således nu mere end 35.000 medlemmer. Det viser at der er stor interesse for Lolland-Falster, og at den vare vi leverer, tiltrækker og fastholder et stort publikum.

Oplevelseskort
Under Corona-nedlukningen i 2020 fandt vi på at lave kort med informationer om fx lokale takeaway-spisesteder. Dem fik vi i 2021 omdannet til ”Oplevelseskort” på vores hjemmeside, udarbejdet vha. Google Maps, og der er kommet flere til, bl.a. et kort over kælkebakker.Du kan se vores kort på denne side:
https://www.lovestorm.dk/lovestorm-oplevelseskort/

Whitsun Festival på Lolland i 2022
I 2021 blev vi inviteret ind i arbejdet med at skabe en ny festivalkoncert på Lolland, nærmere bestemt Christianssæde, og det kommer I til at høre meget mere om i 2022. På linket her https://whitsun.dk/ kan du læse om de mange store navne som kan opleves 5. juni (pinsedag) midt på Lolland i helt fortryllende omgivelser i parken ved Christianssæde. Har du lyst at være frivillig ved arrangementet, så send gerne en mail til kirsten@sydendal.dk.

Varer med Lovestormlogo
Mette Aagaard og Vibeke Hellmann fra vores bestyrelse er bl.a. ansvarlige for indkøb og salg af vores varer med Lovestormlogo.
Her kan man se salgsstederne og kontaktinformation hvis man vil vide mere:
https://www.lovestorm.dk/om-lolland-falster-lovestorm/merchandise/

Medlemskab og kontingent
Vi nåede i 2021 op ca. personlige 220 medlemmer. Efter nytår går vores nye kasserer Susanne Bonke Hjort og vi i gang med et nyt medlemssystem, og det håber vi vil lette arbejde med opkrævning og registrering af medlemmerne. Vi opfordrer alle privatpersoner der synes godt om Lovestorm-arbejdet, til at melde sig ind som medlem af vores forening. Det koster kun 200 kr. Pengene går til alt muligt: Markedsføringsmaterialer (mærkater, postkort, flyers, bannere), udvidelse af varelager, transport (ud over LF), forplejning (fx til frivillige der hjælper os), afgifter, statistik, kontorhold, honorarer til eksterne leverandører (tryk, grafik, web m.m.), honorarer og evt. underskudsdækning ifm. events.

Sådan gør du:Vil du være betalende medlem, skal du – EFTER 1. januar 2022 – indbetale 200 kr. til konto 6520 4161237 eller på Mobilepay 91284. Samtidig skal du registrere dig på dette link (http://eepurl.com/gcLlmr), så vi kan komme i kontakt med dig og kan overholde persondatareglerne. Betalende medlemmer har ret til at stemme ved generalforsamlingen.

Erhvervspartnere
Vi vil gerne sige tak til alle vores erhvervspartnere gennem 2021. De har en stor del af æren for at vi har de handlemuligheder vi har. Du kan se listen over vores partnere her:
https://www.lovestorm.dk/erhverv/erhvervspartnere-i-2021/

KÆMPE TAK
Vi vil gerne – igen og igen – sige tusind tak til alle som er med til at drive stormen fremad i hverdagen. Uden opslag, likes og delinger i tusindvis hver måned, kunne Lovestormen ikke være den succeshistorie den er. I 2017 havde vi 500.000 visninger pr. måned; i dag har vi over en million. I 2017 var der 37.000 likes/reaktioner på en måned; i dag har vi over 64.000.Derfor fortsætter vi vores arbejde, og derfor beder vi alle fortsætte jublen og hylde Lolland-Falster, for vi skal holde fast i fortællingen om alt det fantastiske man kan se og opleve på vores skønne sydhavsøer. Tak for hvert et medlemskab, hvert opslag og hver eneste lille kommentar eller like! Det hele tæller!

Tak til alle der har bidraget med billeder og historier i 2021. Over 6500 opslag er det blevet til. Det er færre end i 2020, men 2020 var også et helt usædvanligt år. Vi der gør det bagvedliggende administrative arbejde, ved at hele initiativet bygger på gruppemedlemmernes engagement. Fandtes det ikke, var der ingen Lovestorm. Alle er indbudt til at ride med på vores bølge af lokal stolthed og stærk selvbevidsthed, og vi håber at alle aktører som har gavn af der er en lokal stolthed og en positiv selvforståelse i befolkningen, fortsat vil bakke os op.
Forleden faldt snakken på fritidshuse og fleksboliger i Lovestormgruppen, og Jette Jaffa fra Sandager på Sydlolland skrev dette:

Købte ferie-bondehus hér for mange år siden, og ville aldrig hjem til Nordsjælland om søndagen.
Fik job og egne virksomheder og har boet hér i Sandager lige siden.
Mit Afrika🦌🦅🦔, Mit Provence 🍇🍒🍓🍏🌸, Mit Grønland 🐑🐏❄️🥰

”Afrika, Provence og Grønland” – Lolland-Falster er skøn på alle årstider! Med Jettes ord og Ibens billede vil vi ønske alle et godt og lykkebringende 2022! Vi ser med optimisme frem til hvad det vil bringe!

Bestyrelsen i Lolland-Falster Lovestorm:
Kirsten Sydendal, Peter Engberg Jensen, Philip Rasmussen, Niels Bjerregård, Mette Aagaard, Vibeke Hellmann, Martin Stahl, Liselotte Paaske Nielsen og Marianne Christiansen

Skrevet i: Nyheder, Nyhedsbreve, Seneste nyt

Primær Sidebar

Nyheder

  • Nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Lolland-Falster i medierne
  • Nyhedsarkiv (2015-2020)

Om Lovestorm

  • Hvad er Lolland-Falster Lovestorm?
  • Udtalelser om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt
  • Facebookgruppen
  • Lovestormflaget
  • Salg af T-shirts, stickers m.m.
  • Aktiviteter og events
  • Foreningen bag
  • Logo
  • Presseomtale
  • Milepæle
  • De mest populære opslag
  • Quality Lolland-Falster
  • Om dette website
  • GDPR-regler

Footer

Om Lolland-Falster Lovestorm

FÆLLES BEGEJSTRING OVER LOLLAND-FALSTER
Lolland-Falster Lovestorm er på én gang en folkebevægelse og et brand. Det er et unikt borgerdrevet onlinefænomen, som finder sted og rammer tusindvis af mennesker hver eneste dag året rundt. Det er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland-Falster. Læs mere

Seneste indlæg

  • Gode historier fra Lolland og Falster
  • Indkaldelse til generalforsamling 23. april 2023
  • Bliv medlem af Lolland-Falster Lovestorm
  • Glædelig jul og godt nytår til alle Lovestormere

Søg

Copyright 2018 · Lolland-Falster Lovestorm · Website af Viah.dk
Vi anvender cookies fra Google Analytics til statistik. Du kan vælge at acceptere disse cookies eller afvise dem.AcceptérAfvisMere info
Du kan til en hver tid tilbagekalde din accept.Tilbagekald accept af tredjeparts-cookie