• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Støt Lolland-Falster Lovestorm
  • Sponsorvæg
  • Kalender
  • Om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt

Lolland-Falster Lovestorm

Vi elsker Lolland-Falster

  • Forside
  • Nyheder
  • Om Lolland-Falster
  • Kalender
  • Vær med!
  • Erhverv og samarbejde
  • Facebook og SoMe

Lolland-Falster Lovestorm hædret med ny Initiativpris fra Business Lolland-Falster

9. oktober 2024 By Kirsten Sydendal

Ved Business Lolland-Falsters Erhvervsprisfest var der indstiftet en ny pris, nemlig Initativprisen. Den blev givet til bl.a. Lolland-Falster Lovestorm v. Kirsten Sydendal.

Foto: Business Lolland-Falster

“Et varemærke for Lolland-Falster“
Motivationen for prisen var formuleret således:
Lolland-Falster Lovestorm har kæmpet en utrættelig kamp for at placere Lolland-Falster korrekt på Danmarkskortet siden bevægelsen blev skabt i 2015. Lovestorm er blevet et varemærke for Lolland-Falster, der arbejder målrettet og godt for at fremhæve de gode sider ved at bo og leve på Lolland-Falster. Et styrket fællesskab, positiv synlighed og tiltrækning af tilflyttere til Lolland-Falster – det kan vi blandt andet takke Lovestorm for.

“Lolland-Falster står et andet sted”
Lolland-Falsters Folketidende skrev dagen efter i lederen (v. David Arnholm):
Tredje og sidste modtager var Lolland-Falster Lovestorm, der ikke er en virksomhed, men har haft betydning for Lolland-Falster og dermed det lokale erhvervsliv. Bevægelsen har nemlig vist, hvordan man med det rette greb og med vedholdenhed kan vende en negativ fortælling og skabe en ny og mere positiv.
Historien om Lovestorm er velkendt, men hæderen giver anledning til at gøre status. Og her ni år efter, initiativet blev taget, må man bare sige, at Lolland-Falster står et andet og bedre sted. Stoltheden og selvbevidstheden er blevet langt større og stærkere, og det er i høj grad Lovestormens fortjeneste.
Det er der også god inspiration i for andre: Det nytter at kæmpe, og det nytter at møde verden med kærlighed.

Takketalen
Kirsten Sydendal udtaler ifm. prismodtagelsen:

Tusind tak! Jeg er så taknemmelig, rørt og stolt over denne hæder.
Jeg vil gerne sige tak til min bestyrelse i Lolland-Falster Lovestorm – uden jer var dette arbejde umuligt. Tak til QLF (Quality Lolland-Falster) som startede Lovestorm i 2015, tak til Lovestormambassadørerne, tak til vores mere end 400 personlige foreningsmedlemmer og tak til vores erhvervspartnere.
Ikke mindst stor tak til alle jer, der er en del af vores Facebook-fællesskab. Vi er i øjeblikket over 42.000 i vores gruppe.
Lolland-Falster Lovestorm kunne godt bruge endnu flere erhvervshistorier, så hvis I har nogle succeser, så del dem gerne med os.
Det er nemlig afgørende, at erhvervsfolk ikke kun taler til erhvervsfolk, men også til helt almindelige mennesker. Lolland-Falster har brug for nye medarbejdere, nye naboer og besøgende, der ser potentialet her. I Lovestorm finder vi autentiske fotos og fortællinger om, hvordan det er at leve, bo og være gæst her på Lolland og Falster, og vi har et stort og engageret publikum som spreder historierne videre.
Civilsamfundet har brug for et stærkt erhvervsliv, men erhvervslivet har i lige så høj grad brug for et loyalt og stærkt civilsamfund, der bakker op om vores område. Det er netop det, vi har forsøgt at skabe og konsolidere med Lolland-Falster Lovestorm.
Vores bevægelse er ikke en traditionel erhvervsvirksomhed, så jeg har aldrig haft forventninger om at Lolland-Falster Lovestorm skulle fejres ved Business Lolland-Falsters prisfest. Derfor er jeg både overrasket og utroligt taknemmelig.
Tusind tak for anerkendelsen til Business Lolland-Falster – den giver os styrke, selvtillid og energi til at fortsætte arbejdet. Batterierne er nu ladet op til 100%!

Ved prisuddelingen deltog også bestyrelsesmedlemmer fra Lolland-Falster Lovestorm: Vibeke Hellmann og Mette Aagaard (på billedet) samt Bertina Møller.

De øvrige prismodtagere var Langø Grill og Fiskebar samt Golf & Fun Park fra Marielyst. Se billederne fra prisuddelingen nedenfor. Billedmateriale er fra Business Lolland-Falster.

Skrevet i: Foreningen bag, Nyheder, Om Lovestorm, Seneste nyt

Primær Sidebar

Nyheder

  • Nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Nyhedsarkiv (2015-2024)

Lolland-Falster Lovestorm

Om Lovestorm

  • Hvad er Lolland-Falster Lovestorm?
  • Udtalelser om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt
  • Facebookgruppen
  • Lovestormflaget
  • Salg af T-shirts m.m.
  • Aktiviteter og events
  • Foreningen bag
  • Logo
  • Presseomtale
  • Milepæle
  • De mest populære opslag
  • Quality Lolland-Falster
  • Om dette website
  • GDPR-regler

Footer

Om Lolland-Falster Lovestorm

FÆLLES BEGEJSTRING OVER LOLLAND-FALSTER
Lolland-Falster Lovestorm er på én gang en folkebevægelse og et brand. Det er et unikt borgerdrevet onlinefænomen, som finder sted og rammer tusindvis af mennesker hver eneste dag året rundt. Det er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland-Falster. Læs mere

Seneste indlæg

  • Lovestorm Folkefest 6. september i Nykøbing F.
  • Crowdfunding skaber mere end penge: “Vi fik arbejdsglæde og en masse motivation”
  • Mennesker, netværk og belønninger: Kunsten at crowdfunde
  • Fra idé til virkelighed: Karsten Toksvig om crowdfundingens potentiale

Søg

Copyright 2018 · Lolland-Falster Lovestorm · Website af Viah.dk
Vi anvender cookies fra Google Analytics til statistik. Du kan vælge at acceptere disse cookies eller afvise dem.
Du kan til en hver tid tilbagekalde din accept.