Da Lolland-Falster Lovestorm holdt generalforsamling den 23. april 2026 på Skovridergaarden i Nakskov, var der ikke kun beretning, regnskab og foreningspunkter på programmet. Der var også et foredrag med 16-årige Rasmus Svale Jørgensen fra Nakskov.
Og det blev en af de aftener, hvor man bliver mindet om, at fremtiden ikke nødvendigvis kommer udefra. Nogle gange sidder den allerede på første række med en computer, en idé og en vilje til at prøve sig frem. Rasmus er ung iværksætter. Han går til daglig på Campus Nakskov og arbejder med at udvikle digitale løsninger, der skal mindske madspild og forbedre hverdagskommunikationen på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder.
Det lyder måske som en stor mundfuld. Men Rasmus fortalte om det med en blanding af nørdet præcision, lokal forankring og den særlige energi, man møder hos mennesker, der ikke venter på tilladelse for at komme i gang.
Det begyndte med fidget spinners
Som han selv formulerede det: Han vil hellere kaste sig ud i ting end sidde tilbage og fortryde, at han ikke gjorde det. Den sætning blev på mange måder aftenens røde tråd. Det blev en lille, men vigtig begyndelse. Sammen med sine brødre endte han med at sælge for 5.000 kroner på en uge. For Rasmus handlede det ikke kun om pengene. Det handlede om at turde tage kontakt, tale med kunder og opdage, at man kan mere, end man tror.
Som han selv formulerede det: Han vil hellere kaste sig ud i ting end sidde tilbage og fortryde, at han ikke gjorde det. Den sætning blev på mange måder aftenens røde tråd.Som han selv formulerede det: Han vil hellere kaste sig ud i ting end sidde tilbage og fortryde, at han ikke gjorde det. Den sætning blev på mange måder aftenens røde tråd.
Et problem på Campus Nakskov
Senere deltog Rasmus i Kickstart-programmet under Fonden for Entreprenørskab. Her begyndte han at arbejde mere målrettet med idéer og digitale løsninger. Udgangspunktet var et problem, han selv havde set på Campus Nakskov. Campus samler flere uddannelser. Gymnasium, erhvervsuddannelser, SOSU og andre unge færdes på samme område. Men digitalt og socialt var de ikke nødvendigvis samlet. Nogle havde adgang til bestemte systemer, andre stod mere udenfor.
Rasmus begyndte derfor at udvikle et koncept til en platform, der kunne binde campus bedre sammen. Ikke bare som opslagstavle, men som et digitalt fællesskab med information, kommunikation og praktiske funktioner.
Det er vigtigt at understrege, at løsningen til Campus Nakskov ikke er sat i drift. Den blev præsenteret som en idé og prototype, udviklet som iværksætterprojekt og som bud på, hvordan man kunne løse et konkret problem. Han havde lært sig selv at kode og brugte mange timer på at undersøge muligheder, bygge, teste og spørge andre elever, hvad de egentlig manglede. Det begyndte som en campus-idé. Men undervejs fandt han et endnu mere konkret problem: madspild.
Fra app-idé til madspild
Rasmus fik øje på, at kantiner ofte producerer mere mad, end der bliver solgt. Samtidig mangler elever og ansatte måske billig og nem aftensmad. Derfor udviklede han et koncept, hvor studerende og medarbejdere kan bestille mad via mobilen. På den måde kan kantinen købe mere præcist ind. Det, der alligevel bliver tilovers, kan sælges som madspildsposer.
Systemet kan samtidig måle både økonomiske besparelser og CO2-besparelser. Det kan også registrere kostpræferencer, så en vegetar ikke hele tiden skal begynde forfra. Ifølge Rasmus kan en virksomhed spare mindst 50.000 kroner om året ved at bruge den type løsning. Han fortalte også, at han er i dialog med virksomheder, hvor madspild og intern kommunikation allerede er et konkret problem.
Det interessante er, at idéen ikke kun handler om klima. Den handler også om drift, økonomi og hverdag. Det er netop dér, gode idéer ofte bliver stærke: når de løser flere problemer på én gang.
Da projektet tog fart
Efter en lokal konkurrence på Campus Nakskov gik Rasmus videre til en national konkurrence i KB Hallen i København. Her dystede han mod omkring 300 andre unge iværksættere i Kickstart-programmet. Han vandt både hovedprisen og bæredygtighedsprisen. Præmierne lød på 10.000 kroner og 2.500 kroner. Men måske var den vigtigste gevinst noget andet: bekræftelsen på, at idéerne havde kraft.
Rasmus fortalte, at han efter den lokale konkurrence tog hjem og brugte hele weekenden på at bygge videre på projektet i stedet for at tage ud. Han samlede feedback, forbedrede løsningen og arbejdede videre. I løbet af seks måneder har han lagt mere end 1.000 timer i projektet. Det er ikke et fritidsprojekt, man lige passer ind mellem alt det andet. Det er noget, han brænder for.
Iværksætteri er ikke Dubai-drømme
En af de stærkeste pointer i Rasmus’ foredrag handlede ikke om appen, men om unges vej ind i iværksætteri. Rasmus advarede mod de dyre onlinekurser, hvor unge bliver lovet hurtig rigdom, dyre ure og rejser til Dubai. Han har selv set, hvordan den slags kan lokke. Men hans pointe var klar: Iværksætteri bør ikke handle om hurtige penge. Det bør handle om at lære, bygge, teste og få reel hjælp. Han pegede på Fonden for Entreprenørskab, Business Lolland-Falster og erfarne mennesker i ens netværk som langt bedre steder at begynde.
Martin arbejder døgnet rundt
Et af aftenens mest overraskende pointer var fortællingen om “Martin”. Martin er Rasmus’ selvbyggede AI-medarbejder, som kan overvåge systemer, sende besked ved fejl og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Rasmus sagde det med et smil: Martin skal ikke have løn, bliver ikke syg og arbejder døgnet rundt. Samtidig understregede han, at mennesker kan noget andet, og at rigtige medarbejdere bliver vigtige senere.
Hvorfor ikke bare tage til København?
Efter foredraget talte vi også om det spørgsmål, mange næsten automatisk stiller, når de møder et ungt talent fra Lolland-Falster: Forsvinder Rasmus ikke bare? Rasmus fortalte, at han faktisk har haft mulighed for at tage imod et job i København. Det var fristende. Men han valgte at blive på Lolland. Han planlægger at tage HHX i Nakskov efter sommerferien og fortsætte arbejdet ved siden af. Han siger ikke, at han bliver her for evigt. Men han siger, at han nyder Lolland, menneskene, roen og det at have sin familie tæt på.
Talentet findes allerede
Rasmus blev også spurgt, hvad der skal til for at gøre Lolland-Falster mere attraktivt for unge iværksættere. Hans svar var enkelt: Rammerne betyder noget. Iværksætteri bør fylde mere i skolen. Ikke fordi alle skal være iværksættere, men fordi flere unge skal opdage, at de kan skabe noget selv. Han pegede også på, at der allerede findes støtte lokalt. Business Lolland-Falster tilbyder sparring og rådgivning, og Rasmus oplever ikke området som et sted, hvor det er umuligt at begynde. Tværtimod. Han ser muligheder. Grøn energi. Lokale netværk. Gode mennesker. En værdifuld base.
En Lovestorm-fortælling
Derfor passede Rasmus’ foredrag så godt ind i Lolland-Falster Lovestorms generalforsamling. Lovestorm handler om at få øje på det, der allerede er her. Nogle kan nemt opfatte vores initiativ som lokalromantik. Men Lovestormen er en måde at ændre blikket på vores område.
Rasmus er ikke bare en god historie om en dygtig ung mand. Han er et konkret eksempel på, at Lolland-Falster ikke mangler talent, idéer eller mod. Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at give dem plads til at vokse. Måske begynder fremtidens store digitale løsning ikke altid i et kontorfællesskab i København. Måske begynder den på et værelse i Nakskov hos en 16-årig, der hellere vil prøve end fortryde.