Direkte link til Christinas historie på Facebook
En ægte kærlighedshistorie…
Det er en mørk oktoberdag i 2012, jeg er inviteret til netværksmøde i Marielyst af en flok skønne ledere, jeg har undervist. Og vi skal se Sukkerfabrikken. Da jeg ankommer til sommerhuset, mangler der sæbe. 5 minutter efter, står jeg i Aldi i Marielyst på udkig efter sæbe. Pludselig ser jeg HAM, mørke krøller, brune øjne… Kender i det, når man forsøger, at kigge, uden at kigge? Min hjerne arbejder på højtryk. Kender jeg ham? Jeg går altså der og holder øje med ham, og kan se, at han har opdaget det… Men jeg synes altså, at jeg kender ham! Og det er lidt pinligt, for jeg har jo én gang hilst hjerteligt på Kim Bodnia i en Irma, og nej, jeg tror ikke ham her, er skuespiller, men fornemmelsen af at kende ham godt, slipper mig ikke! Så mens jeg står og lurer bag småkagehylderne, falder 10 øren og jeg er pludselig 15 år og står i en anden butik og husker en meget ung mand med brune krøller og brune øjne, og JA! Det er ham…! Jeg tager mod til mig, går over til ham og spørger om han hedder Lars? Og er fra Birkerød? Han smiler til mig og svarer Jo! Mit hjerte hopper lidt, for i et splitsekund, er jeg 15 år igen.. Og jeg rækker hånden ud, aer hans kind og siger lidt kækt, nå, men så var vi lidt kærester, for 30 år siden. Stilheden larmer, men så siger Lars heldigvis: “jeg kan godt huske dig, dit smil og dine glade øjne”. Jeg spørger, hvad der har bragt ham hertil? Og han fortæller en gribende historie om en fiskerestaurant, kærlighed to små drenge og deres mor, som dør meget ung… Han har været alene i 12 år og bor her. En uge efter inviterer Lars mig ud, og vi tilbringer en hel dag sammen på Vesterbro, og jeg finder en gammel dagbog frem, hvor jeg har beskrevet ham på mange sider… Vi kan li’ hinanden! Sidste år, flyttede jeg fra Vesterbro til Bøtø og jeg kan vist godt sige, at det er en ægte kærlighedshistorie, for jeg har tabt mit hjerte til både Lars, hans børn, menneskene på Falster og Bøtø, hvor jeg bor.