• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Støt Lolland-Falster Lovestorm
  • Sponsorvæg
  • Kalender
  • Om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt

Lolland-Falster Lovestorm

Vi elsker Lolland-Falster

  • Forside
  • Nyheder
  • Om Lolland-Falster
  • Kalender
  • Vær med!
  • Erhverv og samarbejde
  • Facebook og SoMe

Nytårshilsen fra bestyrelsen i Lolland-Falster Lovestorm

31. december 2025 By Kirsten Sydendal


I bestyrelsen i Lolland-Falster Lovestorm ser vi tilbage på 2025 med stor taknemmelighed.

2025 blev året, hvor Lolland-Falster Lovestorm rundede 10 år. Det markerede vi lørdag den 6. september i Markedshallen i Nykøbing Falster med musik, talks, mad og drikke, lotteri og uddelingen af priser. Det blev en dag god dag der indfangede det, Lolland-Falster Lovestorm er bygget på: fællesskab, stolthed og lysten til at fortælle de gode historier om Lolland-Falster.

Lovestorm er et kollektivt projekt. Det bæres af mange – og netop derfor valgte vi i år at oprette prisen Årets Skulderklap og give den til fem frivillige, som gennem året har bidraget med stærkt, vedkommende og positivt indhold i gruppen:

Jakob Arthur Andersen
Brian Jørgensen
Karen Haugaard
Jørgen Witved
Tania Boesen Jørgensen

Tak også til jer der sponsorerede gaver til vores lotteri ved jubilæumsfesten. Vi kunne indsamle i alt 4000 kr. som vi før jul gav videre til Dansk Folkehjælp og deres arbejde med at give trængte familier julehjælp.

I år har fortællingerne også fået nye formater. Vi har kunnet udgive tre erhvervsportrætterne skrevet af Bernt Hertz Jensen med Lolland-Falster Lovestorm som afsender. Artiklerne tog udgangspunkt i de virksomheder, der vandt Nakskov Handel og Erhvervs erhvervspriser for et år siden. Portrætterne kan nu læses på vores hjemmesiden (uden betalingsmur) og giver et godt indblik i tre lokale virksomheder og i hvordan de hver på deres måde bidrager til udvikling, arbejdspladser og stolthed på Lolland-Falster.
1. Nordic Sugars bæredygtige omstilling
2. Café Bita – en succes uden kunder, hvor alle er gæster
3. Halstedhus Efterskole sætter Vestlolland på Danmarkskortet
(se link i kommentartråden)

Vi har også taget nye skridt på vores Instagram-profil, hvor Toke Landy Brødsgaard er blevet admin. Det er vi meget glade for, og vi ser et potentiale i at udvikle denne kanal yderligere over tid. Tak til Toke for både tillid og engagement.

Også uden for skærmen har vi rykket Lovestorm ud i virkeligheden. Samarbejdet med Lise Ravnkilde som eventkoordinator har gjort det muligt at afholde velbesøgte events i år. De foregik ved den nye Storstrømsbro på Nordfalster, hos Østergaard Vine på Lolland samt Hideaway Vingaard på Fejø og Brændte Ege på Falster.

Alt dette havde ikke været muligt uden opbakning. Derfor vil vi rette en særlig og oprigtig tak til vores erhvervspartnere:

Guldpartnere
🥇 Advodan Lolland-Falster
🥇 Revisionsfirmaet Aage Maagensen
🥇 Meny Nakskov
🥇 Sydbank
🥇 Enelco
🥇 NOTA


Sølvpartnere
🥈 Lollands Bank
🥈 Danbolig
🥈 Dem fra Nordlunde
🥈 Vin og Velsmag
🥈 Psykologisk Klinik v/ Lisbeth Stenning
🥈 Reflexions v/ Johanne Andersen

Lovestorm-fællesskabet er vokset på Facebook i løbet af året. Vi plejer at få omkring 2.500 nye følgere om året, men allerede i august havde vi passeret det tal. Ved årets udgang tæller gruppen 46.670 medlemmer. I sommermånederne var København byen med flest følgere, mens Nykøbing Falster og Nakskov her ved nytår igen er de største byer. Vi har også følgere i udlandet – særligt i Tyskland, Sverige, Norge og USA.

Det minder os om, at de gode historier fra Lolland-Falster har bred appel. Lolland-Falster Lovestorm er ikke kun et fællesskab for os der bor her.

Vi går ind i det nye år med energi og det klare formål vi har haft siden starten: at sprede de positive fortællinger fra Lolland-Falster, løfte stoltheden og vise alt det, der virker.

Tak fordi I er en del af Lolland-Falster Lovestorm 🙏

På bestyrelsens vegne: Godt nytår! 🥂🍾

Skrevet i: Ikke-kategoriseret, Nyheder, Seneste nyt

Primær Sidebar

Nyheder

  • Nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Nyhedsarkiv (2015-2024)

Lolland-Falster Lovestorm

Footer

Om Lolland-Falster Lovestorm

FÆLLES BEGEJSTRING OVER LOLLAND-FALSTER
Lolland-Falster Lovestorm er på én gang en folkebevægelse og et brand. Det er et unikt borgerdrevet onlinefænomen, som finder sted og rammer tusindvis af mennesker hver eneste dag året rundt. Det er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland-Falster. Læs mere

Seneste indlæg

  • Nytårshilsen fra bestyrelsen i Lolland-Falster Lovestorm
  • Lovestorm Folkefest 6. september i Nykøbing F.
  • Crowdfunding skaber mere end penge: “Vi fik arbejdsglæde og en masse motivation”
  • Mennesker, netværk og belønninger: Kunsten at crowdfunde

Søg

Copyright 2018 · Lolland-Falster Lovestorm · Website af Viah.dk
Vi anvender cookies fra Google Analytics til statistik. Du kan vælge at acceptere disse cookies eller afvise dem.
Du kan til en hver tid tilbagekalde din accept.