• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Støt Lolland-Falster Lovestorm
  • Sponsorvæg
  • Kalender
  • Om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt

Lolland-Falster Lovestorm

Vi elsker Lolland-Falster

  • Forside
  • Nyheder
  • Om Lolland-Falster
  • Kalender
  • Vær med!
  • Erhverv og samarbejde
  • Facebook og SoMe

Coop Crowdfunding har skabt grobund for mere biodiversitet på Hideaway Vingård på Fejø

1. august 2025 By Kirsten Sydendal

Hvordan kan crowdfunding være med til at skabe både lokalt engagement og grønne resultater? Og hvordan laver man overhovedet et projekt, som kommer i mål?

Det var temaet, da Lolland-Falster Lovestorm og Coop Crowdfunding den 16. juni inviterede til event på Hideaway. Hideaway er en vingård på Fejø, hvor vinproduktion, biodiversitet og madoplevelser går hånd i hånd.

Aftenen begyndte med en kort rundvisning i vinmarkerne og den nye biodiversitetshave, som er blevet muliggjort gennem crowdfunding-projekt på platformen crowdfunding.coop.dk. Efterfølgende nød deltagerne et måltid med lokale råvarer i gårdhaven, inden Karsten Toksvig fra Coop Crowdfunding og Lou Langdon, der er vingårds- og vinerimanager på Hideaway, delte deres erfaringer med crowdfunding og gav inspiration til, hvordan modellen kan bruges til at løfte lokale projekter.


“Vi ville skabe et sted, der både kunne tiltrække insekter, være smukt for øjet og give mulighed for formidling,” fortæller Karin Hvidtfeldt, der står i spidsen for arbejdet med biodiversitetshaven. Hun viser rundt i haven, som blev anlagt i efteråret med hjemmehørende stauder, der vender tilbage år efter år, og en lille dam, der giver fugt og liv til området.

Sommerfugle, kunst og viden

Biodiversitetshaven har også en kunstnerisk dimension. Mellem bedene peger Karin på to store keramikkrukker: “Her ser I engperlemorsommerfuglen, både som sommerfugl og som larve. Den er en truet dyreart, og vi har plantet mjødurt her for at hjælpe den på vej. Det er en af de arter, vi gerne vil give plads til.” De to skulpturer er skabt af kunstneren Dorthe Dencker, som har bidraget til projektet med kunstværker, der sætter fokus på truede dyrearter.
“Vi vil gerne have, at børn kan komme her og lære noget,” siger Karin. “Derfor laver vi små opgaver, hvor de for eksempel kan gætte, hvor lang tid det fx tager for en mariehøne at udvikle sig fra æg til voksen. Og når man har været hele haven igennem, kan man få en chokoladefrø – fra Friis-Holm – som en lille belønning.”
Rundt omkring på vingården dukker også overraskende arter op. “Vi har plantet både kork-eg og cypres for at eksperimentere med, hvordan de klarer sig i vores klima,” forklarede Karin.

Regenerativ drift og blomsterstriber
Crowdfunding-projektet rækker ud over biodiversitetshaven. I vinmarkerne arbejder Karin og hendes team med regenerativ drift. Store mængder af halm og andet organisk materiale lægges ud under vinstokkene for at holde på fugten og give jorden næring.
“Vi eksperimenterer også med blomsterstriber mellem vinrækkerne for at tiltrække bier og andre nyttige insekter,” fortæller hun. “Det handler om balance – både for planterne og for dyrene.”
For at beskytte haven mod den kraftige blæst, der sidste år kostede næsten en tredjedel af vinhøsten, er der i biodiversitetshaven anlagt et lille nyt læhegn af nøddebuske. “Det er Danmarks Biavlerforening, der har sponsoreret læhegnet. Hvis der er noget, insekterne ikke kan lide, så er det blæsevejr. De skal have læ og adgang til vand, ellers forsvinder de,” forklarer Karin.

En levende arv
Hideaway Vingård er samtidig en personlig fortælling om at forvalte en arv. Det var Karins afdøde mand, Jens Michael Gundersen, som anlagde de første bede og beplantninger på stedet. Det var hans drøm at skabe et helt særligt sted i Danmark. Han ville vise, at vi godt kan plante sydlandske træer og buske her, hvis vi vælger dem med omhu og plejer dem rigtigt.
“Jeg ser mig selv som en planteforvalter,” siger Karin. “Jeg passer på det, han har skabt, og vi bygger videre på det.” Hun stopper op ved et figentræ, hvor tre forskellige sorter er podet på samme stamme: “Vi ville se, om det kunne lade sig gøre. Der knækkede lidt af, men det lykkedes. Nu har vi et træ, der giver tre slags figner.”

Fællesskabets kraft
For Karin er crowdfunding-projektet et bevis på, hvad mange mennesker kan udrette i fællesskab. “Det er fantastisk at opleve, hvordan mennesker, der aldrig har været her før, og som bor langt væk herfra, har lyst til at bidrage til at skabe noget, som kommer mange til gavn. Det giver håb – både for stedet her og for biodiversiteten.”
På Hideaway er planerne ikke færdige. Vi skal også have gjort lidt mere ved vandbassinet og plante krebseklo, så det hele bliver et lille, levende økosystem. Det er et ongoing projekt, siger Karin og smiler.
Efter rundvisning satte gæsterne sig i havestolene til et måltid med lokale råvarer. Det er tydeligt, at Hideaway er en fortælling om engagement, kreativitet og respekt for naturen, og om hvordan et crowdfunding-projekt kan blomstre i mere end én forstand.
___
Dette var artikel 1 ud af 4. Artikelserien fortsætter.

Skrevet i: Nyheder, Om Lovestorm, Seneste nyt

Primær Sidebar

Nyheder

  • Nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Nyhedsarkiv (2015-2024)

Lolland-Falster Lovestorm

Om Lovestorm

  • Hvad er Lolland-Falster Lovestorm?
  • Udtalelser om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt
  • Facebookgruppen
  • Lovestormflaget
  • Salg af T-shirts m.m.
  • Aktiviteter og events
  • Foreningen bag
  • Logo
  • Presseomtale
  • Milepæle
  • De mest populære opslag
  • Quality Lolland-Falster
  • Om dette website
  • GDPR-regler

Footer

Om Lolland-Falster Lovestorm

FÆLLES BEGEJSTRING OVER LOLLAND-FALSTER
Lolland-Falster Lovestorm er på én gang en folkebevægelse og et brand. Det er et unikt borgerdrevet onlinefænomen, som finder sted og rammer tusindvis af mennesker hver eneste dag året rundt. Det er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland-Falster. Læs mere

Seneste indlæg

  • Lovestorm Folkefest 6. september i Nykøbing F.
  • Crowdfunding skaber mere end penge: “Vi fik arbejdsglæde og en masse motivation”
  • Mennesker, netværk og belønninger: Kunsten at crowdfunde
  • Fra idé til virkelighed: Karsten Toksvig om crowdfundingens potentiale

Søg

Copyright 2018 · Lolland-Falster Lovestorm · Website af Viah.dk
Vi anvender cookies fra Google Analytics til statistik. Du kan vælge at acceptere disse cookies eller afvise dem.
Du kan til en hver tid tilbagekalde din accept.