“En institution, der har haft en markant betydning for Vestlolland – både som arbejdsplads, skole og drivkraft for udvikling og sammenhold i lokalsamfundet.” Sådan lyder motivationen for at tildele
Halstedhus Efterskole Vestlollands Erhvervspris 2024.
Halstedhus Efterskole har ikke bare klaret sig igennem en tid, hvor mange efterskoler er lukket. Fra 85 elever i 2008 til 217 i dag, med 400-500 på venteliste, fortæller Halstedhus også en historie om vækst og at følge med tiden. Men det er ikke kun tallene, der imponerer juryen.
“Halstedhus Efterskole har gennem mange år sat Vestlolland på landkortet med sit engagement i unge menneskers dannelse og udvikling,” står der i prismotivationen. Og netop det at sætte området på landkortet er noget, skoleleder Ulrik Murel er særligt stolt af.
Med til at vende udviklingen
– For nogle år siden stod vi tit ude på messer, hvor folk spurgte: ”Hvor ligger Halstedhus Efterskole henne?” Når vi så sagde Lolland, reagerede de som om, det var en dagsrejse at komme herned. I dag ved alle, hvor vi ligger, og vi tiltrækker familier fra hele Østdanmark, fortæller han.
Skolen har sin del af æren for at vende udviklingen i et område, der tidligere har kæmpet med dårlig omtale.
– Vi prøver at modarbejde de dårlige vinde, der måske har været omkring vores område. Og det lykkes faktisk rigtig godt, siger Ulrik Murel.
Forældre køber sommerhuse
Det lykkes faktisk så godt, at forældre fra København og Nordsjælland ender med at blive hængende – i hvert fald i weekender og ferier:
– I løbet af skoleåret kommer eleverne og fortæller, at deres forældre har købt sommerhus på Lolland. De bliver tiltrukket af naturen, roen og den varme atmosfære, fortæller skolelederen.
Bevidst grøn profil
Juryen fremhæver også, at “skolen har investeret i nye bygninger og faciliteter samt bidraget til lokalsamfundet med smuk udsmykning og en bevidst grøn profil.”
Og det er ikke bare fine ord. Skolen har systematisk arbejdet med bæredygtighed på alle fronter. LED-belysning og lyssensorer er installeret overalt, hvor det er muligt.
Særligt stolt er skolelederen over skolens biobrændselsfyr:
– Vi fyrer ikke bare med træpiller, men med pillesmuld – et affaldsprodukt fra pilleproduktionen. Det er både billigere og mere bæredygtigt, siger han, og kommer i tanker om solcellerne.
Solcelleanlægget på tagene i Halsted producerer årligt 80.000 kW, og nu tager skolen næste skridt:
– Vi etablerer et stort batterianlæg i samarbejde med en ekstern partner. Det bliver en win-win situation – de bruger det til at stabilisere elnettet, og vi kan lagre billig natstrøm til morgentimerne, når 217 elever tænder alt deres elektronik, siger skolelederen, der dog understreger, at det ikke kun er en gevinst for klima og miljø:
Bygger ny idrætshal
– Der er selvfølgelig en grøn tankegang, men også en økonomisk. Som selvejende institution skal vi bruge hver krone fornuftigt. De penge, vi sparer på energi, kan vi investere i bedre faciliteter for eleverne.
Det mest aktuelle eksempel den nye idrætshal – en millioninvestering, der står klar til det nye skoleår. Det betyder blandt andet, at eleverne ikke længere skal ud og køre i bus, når de skal spille håndbold:
– Det har ikke været let at få finansieret som efterskole, men Lollands Bank kunne se potentialet og har bakket os op, siger Murel.
Stor lokal arbejdsplads
Som prismotivationen understreger, er Halstedhus ikke bare en efterskole – det er en betydelig arbejdsplads på Vestlolland med 50 ansatte og en årlig omsætning på 45 millioner kroner. Omkring 20 af de ansatte er lærere – resten er teknisk eller administrativt personale, der får det hele til at køre.
Skolen ansætter bevidst lokale specialister som linjefagslærere. Thomas Grejsgaard, golfpro fra Maribo Golfklub, står for golfundervisningen, mens Freja Popp, der driver sit eget dansestudio, leder danselinjen.
– Når vi ansætter linjefagslærere, går vi efter folk med spidskompetencer inden for deres felt. De skal ikke nødvendigvis være uddannede lærere, men de skal være pædagogiske og megadygtige til det, de underviser i. Det giver autenticitet og kvalitet i undervisningen, fortæller Ulrik Murel.
Samarbejdet med lokale eksperter som Freja Popp viser også, hvordan skolen knytter bånd til det lokale erhvervs- og kulturliv. Strategien tiltrækker kvalificerede medarbejdere til området. Også i en tid med mangel på lærere og pædagoger:
– Vi har lige rekrutteret, og vi får fine ansøgerfelter. Folk vil gerne arbejde her, siger skolelederen.
Fem-seks års venteliste
Skolen har over årene udviklet sig til en idrætsefterskole med syv linjer – fra ridning over fodbold til golf. Golflinjen samarbejder tæt med Halsted Kloster Golfklub, hvor eleverne har medlemskab og kan træne lige på den anden side af vejen. Ridning er den mest populære linje, hvor man skal være ude i god tid:
– Fem-seks år før start, hvis man vil være helt sikker på en plads. Så allerede i fjerde eller femte klasse skal de tage stilling til efterskole, fortæller Ulrik Murel.
Golflinjen har til gengæld en vis forældre-appel:
– Forældrene kommer ned og spiller golf, mens de henter deres børn. De spiser på lokale restauranter, handler i butikkerne. Det drypper af på hele lokalområdet, siger han.
Familier bliver ambassadører
For Halsted og Vestlolland betyder erhvervsprisen en anerkendelse af, at området har noget særligt at byde på.
– Vi viser hver dag, at Vestlolland er et fantastisk sted at drive efterskole. Når familier fra hovedstadsområdet oplever, hvad vi kan tilbyde – både på skolen og i området – så bliver de ambassadører for Lolland-Falster, fortæller efterskolelederen.
Med 400-500 på venteliste er succesen ikke til at tage fejl af. Men Ulrik Murel understreger, at vækst ikke er målet i sig selv:
– Vi skal passe på, det ikke bliver en fabrik. Vi har et pædagogisk ansvar. Men vi vil fortsætte med at udvikle os og bidrage til lokalsamfundet, lover han.
