• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Støt Lolland-Falster Lovestorm
  • Sponsorvæg
  • Kalender
  • Om Lolland-Falster Lovestorm
  • Kontakt

Lolland-Falster Lovestorm

Vi elsker Lolland-Falster

  • Forside
  • Nyheder
  • Om Lolland-Falster
  • Kalender
  • Vær med!
  • Erhverv og samarbejde
  • Facebook og SoMe

Program for LF Lovestorms 1 års dag

12. april 2016 By Kirsten Sydendal

Hermed foreløbigt program for 1 års dagen for Lolland-Falster Lovestorm i Nakskov. Ret til ændringer forbeholdes!

10.00
Slagter Peter Friis lancerer sin LF Lovestorm Spegepølse fra slagterbutikken i Søndergade 39. Radio Sydhavsøerne sender fra butikken.
10.00
Kirsten Sydendal og Tanya von Rosen besøger 9. klasse på Byskolen.
11.00
Havnerundfart med M/F Helge (Havnegadekajen)
14.30
Boderne åbner (Theisens Gaard, Axeltorv 3)
14.30
Åbning af udstilling om byrum, cykelstier og ejendomspriser – Henrik Høegh
15.00
Musik  (Theisens Gaard, Axeltorv 3)
16.15
Officiel markering af et års dagen (Theisens Gaard, Axeltorv 3) – herunder fremføres af den nye Lovestormsang skrevet af Leif Jensen og Lise Sanders.
16.30
Fiskerne fra Langø besøger Nakskov Havn
17.30
Lovestorm reception M/F Helge der ligger til kaj ved Havnegadekajen og den lille udstilling om arbejdspladser i Nakskov.

Skonnerten Johanne
13.00             Afg Badstuestræde
14.30             Afg Badstuetræde

M/F   Helge
11.00             M/F Helge
14.30             Afg Badstuestræde
16.45             Afg Badstuestræde

Boderne

14.30-17.15 – Theisens Gaard, Axeltorv 3
Knuthenlund
Kernegaarden
Slagter Friis + grill
Lovestormbod

 

12994388_827993200639140_3455174082111703533_n.jpg

LOVESTORMEN HAR ET ÅRS FØDSELSDAG
BESØG NAKSKOV PÅ TIRSDAG

På tirsdag er det et år siden, at Lolland-Falster Lovestorm så dagens lys. Hvad der startede som den sædvanlige udkantsmobning, skulle hurtigt udvikle sig til et historisk imageløft. Det fejrer vi på tirsdag i Nakskov, hvor det hele startede. I gården bag turistkontoret er der boder og musik fra 14.30 – 17.30. Klokken 16.15 er der officiel markering af et års dagen. På havnen er der mulighed for en tur med skonnerten Johanne eller færgen Helge. Man kan også få en smagsprøve af kvalitetsfisken fra Langø direkte fra en kutter, hvor også Langø Bylaug er parat med oplysninger om hvordan man har fået fiskerbyen på sydsiden af Nakskov Fjord til at blomstre imod alle odds. I området er der opsat forskellige udstillinger, der sætter fokus på nogle af de gode historier som lovestormen har medvirket til at få frem. Det gælder de mange arbejdspladser omkring Nakskov Havn, som man kan se mere om i et af de små pakhuse på havnen. Man kan høre og se mere om Lollands Klima og energi satsning, og i smøgen imellem Axeltorv og Theisens Gård er der en udstilling om projekter der styrker byens fremtoning og spiller sammen med lovestormen, som præsenteres kl 14.30. Dagen slutter på Havnegadekajen klokken 17.30 ved færgen Helge, hvor lovestormen er vært ved en reception. Alle er velkomne. ‪#‎lollandfalsterlovestorm‬


12994388_827993200639140_3455174082111703533_nBYENS FREMTONING OG LOVESTORMENS ITALESÆTTELSE

På tirsdag holder Lolland-Falster Lovestorm fødselsdag i Nakskov. I den anledning er der en lille udstilling om byens rum, cykelfremme og udvikling af ejendomspriser. Udstillingen kan ses i smøgen imellem Axeltorv og Theisens Gård, og åbnes på fødselsdagen kl 14.30 af formanden for Lolland Kommunes klima-, miljø- og teknikudvalg Henrik Høegh. Alle er velkomne. ‪#‎lollandfalsterlovestorm‬


MØD FISKERE OG BYLAUG PÅ NAKSKOV HAVN

Hver eftermiddag landes d12990901_827981710640289_5233618596267016375_ner kvalitetsfisk i Langø, som er den charmerende fiskerby på sydsiden af Nakskov Fjor
d, hvor der ifølge metereologen Jesper Theilgaard er flere solskinstimer end landsgennemsnittet. På tirsdag eftermiddag smutter et par fiskere med en kutter ind til Nakskov Havn efter arbejdstid. Fra klokken 16.30 kan man møde fiskere og folk fra Langø Bylaug, som kan fortælle mere om livet på Langø og uddele smagsprøver på fjordens kvalitetsfisk. Engang for længe siden var Langø en ø i fjorden. Store landvindingsarbejder og digebyggerier gjorde øen landfast, og skabte grundlaget for en økonomisk vækst – med en ny fiskerihavn, byudvikling og amtsvej til Nakskov. Mærkelig nok så har Langø ikke haft samme skæbne som mange andre småhavne, som forlængst er havnet i centraliseringens glemsel. Hver eftermiddag landes der fin kvalitetsfisk fra det bæredygtige fjordfiskeri. Byen har 300 indbyggere, 42 arbejdspladser, 75 pendlere og en arbejdsløshed der er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Der er 25 børn i byen, som åbenbart også er et godt sted at blive gammel, da middellevealderen er højere end landsgennemsnittet. Folk lever længere på Langø end på Christianshavn – og det var vel også derfor at dyrehandler Clausen flyttede hertil og nød sine gamle dage. En enkel og interessant opskrift på det gode liv med sol, fisk, forsamlingshus, ophalerbedding og cykelsti på diget. En af de mange gode historier som man kan høre mere om på lovestormens fødselsdag i Nakskov på tirsdag. #lollandfalsterlovestorm


11141256_827981103973683_1630869300864864801_n

RUNDTUR MED SKONNERTEN JOHANNE

På tirsdag holder Lolland-Falster Lovestorm fødselsdag i Nakskov. I den anledning kan man komme på en udflugt med skonnerten Johanne i havnen og fjorden. Der er afgang fra Havnegadekajen kl 13.00 og klokken 14.30. Prisen er 100 kroner. De 5 kroner går til lovestormen og de 95 kroner går til nye sejl til Johanne. Man kan således både få en smuk oplevelse, støtte LF Lovestorm og støtte byens maritime kulturarv, som er en vigtig del af Nakskovs havne- og bybillede. Tilmelding på lovestorm@byoglandskab.dk. Begrænset plads. ‪#‎lollandfalsterlovestorm‬


12974265_827997840638676_79961152914541970_n

LOVESTORM I NAKSKOV PÅ TIRSDAG
MED LOKALE FØDEVARESPECIALITETER

På tirsdag holder Lolland-Falster Lovestorm fødselsdag i Nakskov. I den anledning er der i smøgen imellem Axeltorv og Theisens gård et lille udvalg af lokale fødevarespecialiteter i boderne imellem kl 14.30 og 17.30. Blandt andet kan man købe trylledrikken fra Kernegaarden på Fejø – en af de gode historier fra Lolland-Falster, om lovestormen har sat fokus på. Kernegaardens økologiske Fejø Æblemost fortæller en historie som handler om kvalitet, originalitet, Co 2 neutral og lokal produktion. Mosten er formet af mennesker drevet af ildsjæle med hjertet det rigtige sted og med rødder i lokalsamfundet på Fejø. Æblerne behandles nænsomt og smagen er gennemtænkt så der er god ballance mellem syre og sødme.
Du kan kende Kernegaardens økologiske Fejø Æblemost på smagen og etiketten. Trylledrikken kan købes i Nakskov eller nydes i hovedstadens gourmet restauranter. En flaske trylledrik koster 25 kroner. På lovestormens fødselsdag går de 5 kroner til lovestormen. #lollandfalsterlovestorm


13006572_828004300638030_2318130778523919191_n

LOVESTORM I NAKSKOV PÅ TIRSDAG
MED BILL SVENDSEN OG LYNGE WAGNER
På tirsdag holder Lolland-Falster Lovestorm fødselsdag i Nakskov. I den anledning kan man opleve Bill Svendsens og Lynge Wagners magiske musikalske univers imellem bindingsværk, trylledrik og lovestorm kl. 15 i smøgen imellem Axeltorv og Theisens Gård. ‪#‎lollandfalsterlovestorm‬

 


lovestorm-1-aar

LOVESTORM I NAKSKOV PÅ TIRSDAG
OPLEV LIDT AF SVENDBORG MIDT I NAKSKOV

På tirsdag holder Lolland-Falster Lovestorm fødselsdag i Nakskov. I den anledning kan man komme på en udflugt med færgen Helge, der til hverdag sejler i Svendborgsund. Lolland-Falster Lovestorm åbner Lolland-Falster til resten af verden og omvendt. Der arbejdes eksempelvis i denne tid intensivt på at bringe overfartstiden på Spodsbjerg-Tårsruten ned til 22 minutter, således at folk i Nakskov kan få hurtig og let adgang til kultur, handel og arbejdspladser i Svendborg – og omvendt. Tag en tur med Helge og oplev en af Svendborgs fine attraktioner på rundtur i fjorden og blandt nye arbejdspladser i Nakskov. Der er afgang fra Havnegadekajen ved Badstuestræde kl 11.00 – 14.30 – 16.45. Turen varer ca en time og koster 100 kroner. De 5 kroner går til lovestormen og de 95 kroner går til diesel og besætning. Man kan således både få en inspirerende oplevelse og støtte LF Lovestorm. Tilmelding på lovestorm@byoglandskab.dk.‪#‎lollandfalsterlovestorm‬

 

 

 

 

Skrevet i: Nyheder

Primær Sidebar

Nyheder

  • Nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Nyhedsarkiv (2015-2024)

Footer

Om Lolland-Falster Lovestorm

FÆLLES BEGEJSTRING OVER LOLLAND-FALSTER
Lolland-Falster Lovestorm er på én gang en folkebevægelse og et brand. Det er et unikt borgerdrevet onlinefænomen, som finder sted og rammer tusindvis af mennesker hver eneste dag året rundt. Det er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland-Falster. Læs mere

Seneste indlæg

  • Crowdfunding ved Hideaway Vingård og Coop Crowdfunding
  • LF Lovestorm besøger … Østergaard Vinmageri
  • Lolland-Falster Lovestorm fejrer 10 år med positive historier
  • UDSOLGT – Hør om byggeriet af Storstrømsbroen

Søg

Copyright 2018 · Lolland-Falster Lovestorm · Website af Viah.dk
Vi anvender cookies fra Google Analytics til statistik. Du kan vælge at acceptere disse cookies eller afvise dem.AcceptérAfvisMere info
Du kan til en hver tid tilbagekalde din accept.Tilbagekald accept af tredjeparts-cookie